Fyns Karosseribyg

Tech-Husets konsulent havde plug-and-play løsning klar til Fyns Karosseribyg

Fyns Karosseribyg

Hos Fyns Karosseribyg (FKB) i Odense opbygger de lastvogne og skræddersyr alt bag førerhuset såsom åbne lad, glasfiber- og distributionskasser, fragtlad, lifte og kraner. I forbindelse med disse opbygninger havde FKB brug for hjælp til at optimere deres udfoldning- og produktionstegninger.

I begyndelsen var der kun brug for hjælp til nogle Ad-Hoc opgaver, hvor en af vores konsulenter med konstruktør erfaring løste disse remote. Dette udviklede sig dog til, at FKB havde brug for en fuldtids ressource, som kunne hjælpe med at løse deres stigende tegning- og dokumentations behov on site i Odense.

Her trådte vi i Tech-Huset til med en konsulent der var plug-and-play med PC og adgang til alle tegneprogrammerne, der var behov for til denne opgave. I  løbet af 3 dage havde vores konsulent, allerede den første tegning klar.

En af opgaverne, som der skulle løses var vangeforstærkning til kran med ekstra sideplader, som svejses på. Her starter vores konsulent med et layout i AutoCAD 2D, hvorefter dette konverteres til 3D Inventor for at lave en mere detaljeret udfoldning og produktionstegning, som produktionen kan følge under opbygning. Ved at opdatere fra et layout i 2D til 3D bliver tegningerne mere præcise og når der skal opbygges og bores mange huller på en eksisterende sideplade er det essentielt med den ekstra dimension som 3D tegningerne giver.

Fakta om Fyns karosseribyg 

Fyns karosseribyg opbygger kvalitetsløsninger til transportbranchen, og servicerer den i hele Danmark. 

Med +40 år i branchen sørger Fyns Karosseribyg for at levere ordentlighed og faglig stolthed siden 1977.

Find os på