Tech-Huset A/S er blevet kåret til en Børsen Gazelle 2024. Det er vi meget stolte over.
Gazellen er baseret på offentlige regnskaber og seks klare kriterier, som skal være opfyldt. Bl.a. skal omsætningen stige med mindst 100 procent over fire år. Det er der under 1 procent af danske virksomheder, der kan leve op til. Hos Tech-Huset er vi én af dem.
”Jeg er meget glad for og stolt over, at vi bliver nomineret til Årets Gazelle af Børsen. Nomineringen sker på baggrund af sidste års økonomiske resultater (2023), hvor vi i den grad fik skruet op for Tech-Husets aktiviteter og resultater. Det var noget af en slutspurt, vi satte ind i 2. halvår. Det kan kun lade sig gøre, når alle kolleger arbejder målrettet og kvalitetsbevidste med vores opgaver og kundeprojekter. Så TAK til alle medarbejdere i Tech-Huset, der har gjort dette muligt!” – udtaler CEO Michael Mikkelsen.
På savannen kan gazellen accelerere fra 0 til knap 100 km/t på få sekunder og springe op til 8 meter langt. Det er derfor ikke tilfældigt, at gazellen er blevet symbolet på de virksomheder, der laver de højeste vækstspring