Mit navn er Jens Bruun Nissen og jeg arbejder som maskiningeniør med +26 års erfaring inden for faget. Jeg har været fastansat som konsulent i næsten 4 år hos Tech-Huset. Lige nu arbejder jeg med udvikling af stanseværktøj i 3D, hvor jeg opdaterer gamle 2D tegninger af værktøjet.
“Jeg ser konsulents fornemmeste opgave som at hjælpe eksperter, der besidder en masse know-how, med at få den sparring, de behøver, og komme med input, der kan være optimerende for et projekt.”
Mit navn er Jens Bruun Nissen og jeg arbejder som maskiningeniør med +26 års erfaring inden for faget. Jeg har været fastansat som konsulent i næsten 4 år hos Tech-Huset.I mit arbejde som ma skiningeniør har jeg arbejdet indenfor forskellige brancher, og har siddet med mange forskellige typer af opgaver. Jeg har både lavet pyrolyseanlæg, rottefælder til altaner og kølehuse til medicinalbranchen – så jeg har været meget rundt. Lige nu arbejder jeg med udvikling af stanseværktøj i 3D, hvor jeg opdaterer gamle 2D tegninger af værktøjet.
Min uddannelsesbaggrund er egentlig som teknisk assistent, hvor jeg har lært at tegne og konstruere på en anden måde med de grundlæggende tegnemetoder: analogt, med pind i hånden, tegnemaskiner og måleredskaber. Efterfølgende har jeg overbygget med en ingeniøruddannelse, hvor tingene alt sammen foregår digitalt. Her arbejder jeg især i programmerne SolidWorks, Inventor og Vault.
Jeg har været del af Tech-Hust de sidste godt 4 år, og valgt at blive del af konsulenthuset, da CTO Thomas Esbjerg kontaktede mig gennem mit professionelle netværk. Jeg er utrolig taknemmelig for at have fået muligheden for at være fast tilknyttet et sted, og kommer aldrig til at fortryde den beslutning.
Jeg ser konsulents fornemmeste opgave som at hjælpe eksperter, der besidder en masse know-how, med at få den sparring, de behøver, og komme med input, der kan være optimerende for et projekt. Den primære opgave er at ramme deadlines og få fremdrift i projektet, hvor konsulenten bliver er dedikeret ressource og specialist. Som maskiningeniør kan man jo arbejde på mange forskellige måde. Jeg foretrækker at være i en specialiseret, eksekverende rolle, der arbejder projektorienteret og fokuseret på en opgave.
Som konsulent tilgår jeg som oftest et team hos den virksomhed, jeg er ude hos. Her får jeg gerne et ansvar for en delopgave på projektet med fokus på konstruktion, og arbejder derefter på, at få enderne til at hænge sammen. Her dedikerer jeg 100% af min tid hos virksomheden på at få løst opgaven på bedste vis. Indimellem kan produktionsmodning af tegninger også være en del af opgaven, jeg sidder med.
Fordelen ved at være konsulent, er muligheden for at komme ud til forskellige virksomheder og ikke have opgaver, som er alt for ensformige. Jeg oplever også glæden ved at få ”nye” (midlertidige) kollegaer, og der er jo heldigvis gode mennesker mange steder. Jeg trives med at opgaverne ikke er ensformige og at jeg kommer ud til forskelligartede opgaver i stedet for at køre fast. Jeg har mit faglige ansvar og nyder at tage ansvar for delopgaver af et større projekt.