Vores vision er at være den foretrukne konsulentpartner for virksomheder i bygge- og maskinindustrien og bidrage til at forme en bæredygtig fremtid for branchen.
Tech-Huset er i en vækstfase og arbejder dermed meget fokuseret på at øge omsætningen inden for de næste år. Vores fokus er på kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed og dermed at implementere tiltag for bedre at kunne måle og rapportere på dette i fremtiden.
Dette er den første ESG-rapport for Tech-Huset. Opgørelsen dækker 2023.
ESG står for Environment, Social og Governance og er en rapport der dækker over miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.
ESG-opgørelsen skal bruges til at øge bevidstenheden om Tech-Huset’s udledning af CO2, ressourceforbrug samt gøre arbejdsmiljøet mere synligt for alle medarbejdere i virksomheden.
Fokus i denne rapport er afgrænset til scope 1 og scope 2.
Rapporten er ikke 3. parts verificeret, men der er søgt konsulentbistand til at gennemgå rapporten.
E-data’en, der fokuseres på i rapporten er afgrænset til energiforbrug, vandforbrug og brændstofforbrug.
S-data’en indeholder status for sygdomsfravær og kønsfordeling i 2023.
G-data’en er under udvikling og forventes afsluttet i ultimo 2024 med opdateret versioner af GDPR og procedurer for whistleblower og bestikkelse/korruption.